At leve med Psoriasis

Derfor har der været stille på bloggen.

Mine kære læser.

Som de fleste af jer som plejer at følge med, ved jo godt det er længe siden jeg har postet på bloggen, jeg har det sidste stykke tid, været meget stille også med de sociale medier, og det er der en grund til.

Jeg har været igennem en sorg, som jeg ikke er kommet ud af endnu, jeg kæmper stadig hver dag.

Den 8 April, vil altid være en dato jeg vil ha’ det svært ved, det er nemlig den dato i år, hvor jeg mistede min dejlige Far, efter kun 5 måneders sygdom. Jeg havde aldrig troede jeg skulle miste min Far i en aldre af kun 62 år.

Han tabte desværre kampen mod kræften, jeg havde i min vildeste fantasi aldrig troede jeg skulle miste nogle af mine forældre til denne forfærdelig sygdom.. Og havde der bare været nogle som kunne ha’ fortalt mig at jeg kun ville ha’ 5 måneder med min Far tilbage, var jeg flyttede ind hos ham.. <3 Det er pisse hårdt at stå tilbage, vel vidende om jeg aldrig får ham og se igen. 

Min Far var livsnyder 100% han elskede alt ved livet, selv i hans sygdomsforløb, var han altid overbevist om han nok skulle klare den, jeg priser mig lykkelig for, han ikke nået at komme i den terminale fase, det havde han ikke fortjent. Han var en meget kærlige og dejlige person, alle der mødt ham ville sige det samme, han var den sødeste Far tror aldrig jeg kan huske min Far skælle ud eller blive sur på mig. Han levede efter den overbevisning at du skal være mod andre som du ønsker de skal være mod dig,  elsker den sætning og jeg prøver så godt jeg kan og leve op til det, og meget mere nu.. 

Vi er heldigvis 5 søskende og vi har en halv bror, jeg er så glad for jeg har dem, sammen hjælper vi hinanden igennem det her, sammen med hans dejlige kone Kirsten, som har været den sejeste igennem hele det her forløb <3 

Jeg skriver jo så tit ang projekt baby at der sikkert er en mening med livet og de valg, som der er andre der træffer for en, men er ikke så sikker på det mere.. ellers har det bare ikke vist sig endnu. 

DAD remembering you is easy, i do it every day. Missing you is the heartache that never goes away <3

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At leve med Psoriasis