Reklame for Familie & Alkohol

Min blog er kendetegnet for nogle svære emner.

Dette emne har jeg tænkt længe på, om det er noget jeg vil fortælle om, men hvis jeg bare kan hjælpe nogle derude, og mit blog indlæg kan gøre en forskel, så er det det hele værd.

Vi alle har et forhold og en erfaring med alkohol, både ifh til os selv men også i vores familier. Den måde vi omgås og bruger alkohol på, det er en del af vores kultur som både kan være okay, men som i mange tilfælde kan være problematisk, det vigtigste er man rækker ud hvis alkohol på nogen måder giver problemer.

Alle ved at man kan få hjælp hvis der er tale om alkohol i familien, men tit er det nemmere sagt end gjort.

Jeg taler af erfaring, jeg har oplevet det!

Jeg har oplevet noget jeg aldrig troede var muligt, jeg vil ikke gå i detaljere da’ der er andre involveret som jeg selvfølgelig gerne vil beskytte, jeg vil bruge dette indlæg på at fortælle jer mere om hvordan i kan få hjælp, jeg ville ønske jeg selv havde gjort det, men jeg var så heldig at jeg havde den meste fantastiske storesøster som jeg flyttede ind hos, da’ jeg var 16 år, desværre er det ikke alle der har den mulighed, jeg er så taknemmelig over hvad hun har gjort for mig.

Ja jeg ville ønske der var blevet gjort noget, ja jeg ville ønske at der var blevet taget hånd om problemet, før det hele eskaleret… 10 år gik der..

Det hele endte desværre meget tragisk med den der drak begik selvmord. Kunne dette har været undgået, ja muligvis, og alle dem der blev såret undervejs igen og igen, løfter der aldrig blive overholdt, uvisheden om næste gang alkoholen igen blev for meget, mange ting kunne have været helt anderledes.

Når jeg tænker tilbage på det hele er det stadig med en klump i halsen, har tit svært ved at tale om det uden at blive ked af det, både det som skete med mig, men også de andre som desværre også oplevede det på egen krop, det fylder stadig rigtig meget. Jeg ville ønske der var grebet ind noget før, allerede først gang, så var det rigtig meget som kunne have været undgået.

Set i bagklogskabens lys, kunne meget som sagt have været anderledes. Hvis du indeni mærker at noget der ved at være skævt, at alkohol måske dulmer svære følelser og du mærker du selv eller andre bruger det for ofte, så er det lige der du bør lytte til din intuition. Der er nemlig hjælp at hente, man kan henvende sig til familie og alkohol hvis man mærker at alkoholen er dominerende og man indeni ved at det begynder og give klare negative konsekvenser. Det kræver mod og styrke at bede om hjælp, men alle fortjener en chance, det vil være det hele værd <3