Indeholder Reklame links.

Efter min scanning uge 6 hvor vi så hjerteblink, burde man jo være helt fyldt op af glæde jooo vist var vi glade men, med vores historie hed det så lang så godt. Vi havde jo været her før og troede alt var godt, til det pludselig ikke var det mere..

Vi var begge enige om at forsætte med at få taget blodprøver (HCG) og scanninger hver anden uge, for at være sikker på alt var som det skulle være.. for pokker hvor ville jeg bare ønske at man kunne slappe af i det, og bare nyde det, men det var simpelhen for svært.

Jeg gik igang med at undersøge gode scannings klinikker og fandt hurtig frem til Moderliv jeg kunne godt lide tanken om at de kunne følge os hele vejen både med scanninger og fødselforberedelse og ammeforløb både før og efter baby er kommet. Da’ vi kom derind første gang, var det lige som jeg havde håbede på, den sødeste jordemoder Line (de er alle søde derinde) Bare hendes måde at få helt ro på os og vores situation, det var hun helt fantastisk til.

Her ses lille blob lidt over 8+1 alt er så fint.

Vi blev begge hurtig enige om vi IKKE ville vide køn, nu havde vi kæmpede for det her i 9 år hvor vi har vist alt ned til mindste detalje nu ville vi bare gerne overraskedes, selvom det var rigtig svært og man er jo for pokker nysgerrige af natur. Men vi var opsat på at holde det:)

Nytårsaften

Vi havde lidt mere ro i maven efter den dejlige scanning, og havde aftalt at holde Nytårs aften sammen med et vennepar, dog hjemme hos dem da’ de havde 2 små børn, så jeg måtte pakke alt min medicin med, jeg skulle jo forsætte til uge 12 med at stikke mig selv både med progsteron og blodfortyndende medicin, og det skal jo tagets på et bestemt tidspunkt, så med skulle det.

Dagen startet ud med alt var godt, men sidst på eftermiddagen, syntes jeg at jeg begyndte at få ondt i maven altså ligesom menstruations smerter, men slog det lidt hen i at det nok bare var min krop der var begyndt at være lidt på overarbejde. Vi kørte afsted ved en fem tiden, og jeg kunne godt mærke jeg fik lidt mere ondt i højre side.. da’ vi ankom ville jeg lige låne toilettet for at se om alt var som det skulle være, og at jeg ikke havde fået min menstruation.. Meeen det var ikke som det skulle være, jeg var begyndt at bløde.. Mine tanker var nu er det slut, nu er det som alle de andre gange vi har mistede.. Jeg fortalte Michael det, og vi måtte sige pænt farvel, og ville skynde os hjem så jeg kunne begynde på Plan B, (plan b er hvis man begynder at bløde, skal man stikke sig med dobbelt progesteron, tage 2 stop blødningstabletter og være sengeliggende i 24 timer til man ikke bløder mere) Tit hvis man begynder at bløde er det et tegn på kroppen har brugt progesteron for hurtigt, og man bliver nød til at tage ekstra for at holde på gravidteten.. Rusland Olga fertility Clinic har simpelhen styr på det hele, og de har reddet mange gravidteter på den her måde.

Jeg blødte heldigvis kun lidt, og det stoppede heldigvis ret hurtigt efter medicinen, men vi blev i senge begge 2 og holdte vores Nytårsaften der, det var lidt specielt med faktisk super hyggeligt:) Hvad gør man ikke for at passe på baby..

De næste par dage til Moderliv åbnet igen, var vi såååå bange for at endnu en graviditet var gået til grunde, vi holde os nærmeste for øjenene til hun sagde, så må i godt kigge det lille hjerte blinker så fint.. Puha det var det vildeste vi havde prøvede.

Her er lille blob i uge 9+3 sååå fin og hvor var vi glade:)

Nakkefoldscanning

Vi nærmende os nakkefoldscanning og det er jo en milepæl i sig selv, da’ vi aldrig er nået så lang før, men alligevel var det jo ligesom en eksamen man skulle igennem, puha hvor er der bare meget der kan nå at gå galt endnu tænkte jeg tit, og hvornår kommer man til at slappe af i det her?? Vi bestilte sku en scanning mere hos Moderliv 1 uge før nakkefold, vi kunne ikke lade være alt så fint ud<3

Da’ dagen kom kan jeg huske vi var mega nervøse fordi lige netop her, kan den søde scannings dame fortælle os det ikke ser fantastisk ud, og alt hvad vi har drømt om, bliver ligesom ikke hvad vi havde håbede på… Meeen alt var i den skønneste orden, og vi fik så fine tal, at vi næsten ikke var til at skyde igennem…. Nu kunne der forhåbelig ikke være noget der ville eller kunne gå galt.. Jeg havde dog lige glemt misdannelsescaning man skulle havde i uge 20… åhhh gud den ventetid igen igen..

Min mave uge 12 og baby uge 12

Offenliggørelsen

Vi valgte at offenliggøre det før vores misdannelscanning, for vi blev enige om at når alt var så fint til nakkefold, ville vi ikke vælge den lille fra hvis der kom noget frem som ikke var helt som det skulle være. Vi var begge enige om vi ville gøre det en weekend helst Lørdag der ville vi være 18+3. og jeg kunne heller ikke rigtig skjule maven mere, så det passede helt perfekt:)

Sådan så vores offentliggørelse ud på de forskellige medier<3 og nøj vi fik meget kærlighed, tak for det<3

Karpaltunnelsyndrom

I uge 18 ca vågnet jeg ved at mine hænder sov, det var vildt ubehageligt jeg kunne ligesom ikke rigtig få liv i dem, jeg havde hørt fra min veninde da’ hun var gravid hun havde døjet med det samme, så måtte lige ringe til hende.. Ja jeg kunne konstatere at efter samtale med min læge på Hillerød at jeg desværre havde fået karpaltunnelsyndrom, dog syntes hun det var meget tidligt i min graviditet, normalt er der noget der først normalt kommer senere, samtidelig med vand i kroppen, men det havde jeg også allerede fået lidt af.. Jeg måtte jo prøve at leve med det, men hvis det blev så slemt at jeg ville begynde at tabe ting, skulle der nok en operation til før jeg skulle føde.. Det var/er virkelig ikke sjovt, men det hjalp at sove med skinner på om natten, så var det bare om dagen, jeg måtte leve med mine fingre sov.. hmmm

Maven vokser her er jeg i uge 19

Misdannelsscanning

Tiden var kommet til endnu en eksame nemlig misdannelsscanning.. Jeg kunne mærke på mig selv jeg havde fundet en helt anden ro i det at være gravid, hvor vildt det lyder jeg er fanme GRAVID:)) og nu ville jeg ike mere tænke og sige så langt så godt, nu ville jeg i stedet for tænke, jeg er gravid og jeg glæder mig:) Jeg havde derfor også ro i maven til MD scanning, nok mere end Michael, men det var jo også mig der kunne mærke min krop var i forandring og maven voksede.

Alt gik fantastisk godt, scanning viste alt var i den skønneste orden, og nu skulle vi begge prøve at nyde det så godt som muligt.

Vi forsatte vores forløb hos moderliv selvom vi blev fuldt ret tæt på Hillerød, vi fik de sødeste scannings billeder dog er lille blob ikke så fotogen, så vi har ikke fået det der helt perfekte scanningsbillede som man så tit ser, haha men pyt så længe baby har det godt, så betyder det ikke så meget.

Forsættelse følger… del 3..