Overstimulering den vildeste smerte

Min krop siger stop

Jeg kan slet ikke beskrive hvad jeg går igennem, jeg har aldrig før prøvet noget i stil med denne her gang. Overstimulering – De vildeste menstruations smerter – Alene med tanker…

Der har været en masse nye tiltag denne her gang, vil ikke komme nærmere ind på det, men der er bare ikke noget der virker.. Det er gået op for mig nu, at jeg nok sikkert ikke bliver Mor:( det er simpelhen det hårdeste jeg nogenside har prøvet, bare at sige det til mig selv, vores forsøg er brugt op, vi har været igennem alt, vi har prøvet alt, det virker ikke. og efter 15 forsøg kan min krop ikke mere, jeg har aldrig været så følelsesmæssigt udfordret som denne her gang, alle hormonerne flyver stadig rund i kroppen, efter jeg stoppede med alle de piller i Torsdags, pga negativt svar på blodprøven… Jeg har ikke flere tåre tilbage, jeg ikke flere kræfter tilbage, jeg må give op.. bare dette ord lyder forkert i mine øre, men det er det rigtige at gøre.. Jeg kan ikke blive ved med at udsætte min krop for alle de hormoner, jeg føler ikke jeg kender mig selv eller min krop mere… alt det jeg har budt den de sidste 7 år, er ikke bliver til mit allerhøjeste ønske, nemlig at blive Mor…

Det er svært at tænke på, men jeg ved slet ikke hvad jeg skal nu, alt det jeg har kæmpet for er væk nu, de negative tanker forsvinder ikke bare denne her gange, for der er jo ikke mere at gøre.. Jeg har altid troede på det, så derfor er det så svært at forholde sig til når virkeligheden er noget andet..

Søde læser: Jeg har ikke brug for at få at vide, vi bare skal tage på en rejse og glemme det hele, stresse ned så skal det nok ske.. de sidste 7 år har vi rejser ca 12 gange, så tro mig det er prøvet.. og dette er ikke et oplæg til hvorfor vi ikke prøver adoption, dette oplæg er skrevet på baggrund af 15 mislykkedes fertilitetsbehandlinger, hvor alt er prøvet…

Læs tidligere indlæg her

<3

64 kommentarer

  • JTP

    Når man er i behandling kan man få så mange “fantastiske” kommentarer. “der var nok noget galt med barnet” “det var nok det bedste” – er den slags komentarer som bare IKKE hjælper – tværtimod.
    “Slap af” “tænk på noget andet” er også temmelig svært når det eneste man ønsker er en lille baby.
    Been there done that
    Vi droppede det danske system og tog til klinik i Spanien.
    Jeg håber, i er i stand til at tale sammen, sørge sammen og sammen finde ud af hvad der er den rigtige løsning for jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte Jensen

    Åh, hvor jeg føler med jer, varme tanker til jer begge 😢❤️
    Jeg var igennem kun 2 forsøg, inden min krop sagde stop (har også sclerose, så min krop gik helt ned, krævede en vild masse genoptræning på et tidspunkt, hvor man absolut ingen motivation har).
    Jeg var igennem et psykologforløb, hvor jeg lærte at leve med den ubærlige tanke. Jeg lærte at pakke sorgen “ned” og have et sted med mig indeni, og når den stikker hovedet frem indimellem – hvad den gør sammen med tristhed og tårer – det vigtigste: at magte og pakke den ned igen og komme videre.
    Sorgen måtte jeg klare selv, fordi min mand har barn fra tidligere, men jeg håber for jer, at I kan støtte jer til hinanden og komme igennem sammen ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisabeth

    Så smerteligt urimeligt! Intet mere, intet mindre, bare SÅ uretfærdigt for mennesker, som virkelig ønsker sig, at blive forældre! Kæmpe knus ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara Hansen

    Kære Joan. Er meget ked af at i er havnet i denne situation, en af mine nærmeste har gået næsten det samme l gennem men så fandt hun en Russisk klinik og Wupti, hun blev mor i en alder 41. Kan godt forstå hvis i ikke magter flere forsøg men her er linket til hende så kan i måske læse mere om hende.
    https://olgafertilityclinic.com/
    I ønskes alt godt i fremtiden ❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fertilitetsliv.dk

    Kære Joan og Michael.

    Vi sender jer de varmeste tanker i en uretfærdig og svær tid.

    Nyd hinanden og find jer selv, hinanden og energien igen.

    Vi ønsker jer alt det bedste!

    Tak fordi vi må følge med <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jesper Chicago

    Kære Joan og alle jer andre på siden

    Min kone og jeg var igennem 3 IVF forsøg før det lykkedes at få vores dejlige datter. Min kone ville så have nummer 2 og det gik der så en del år med at prøve på. Det lykkedes ikke. Og ud over det så groede vi også fra hinanden. Pligt sex, nedturer og hormon behandlinger er ikke den bedste cocktail.

    Så idag har vi en dejlig 7 årig datter men et forhold som er bombet tilbage til stenalderen fordi vi glemte hinanden I alle disse år.

    Joan – dig og din mand har min største medfølelse. Mit bedste råd er at bruge den kommende tid på at finde hinanden igen og så bare se hvad fremtiden vil bringe af den ene eller anden ting

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Joan Divine

      Hej Jesper. Tak for dit ærlige svar og tak fordi du deler.. Ja det er nok noget af det hårdeste som kun folk som har været igennem det forstår.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg bliver nødt til at skrive en kommentar, for jeg og min kæreste er igennem det samme som jer, vi har forsøgt i 3 år nu og det er vanvittigt hårdt, med al den medicin og negative tests. Vi har også valgt at være åbne overfor alle, da man ofte er blevet spurgt hvornår man skal have nogle børn. Vi er selv 32 år begge to, men for pokker tiden går jo bare så stærkt… og folk siger hele tiden at det nok skal gå, ned med skuldrene og slap af, tag ud og rejse, men det hjælper jo heller ikke for os. Man tænker jo på det hele tiden. Jeg forsøger endda med akupunktur, er dog lidt i tvivl om jeg tror på det.
    Jeg har flere gange spurgt hospitalet om det er mig der gør noget forkert, spiser noget forkert osv. men lægerne siger man ikke kan gøre noget forkert… det er ret frustrerende at man ikke kan få af vide, gør det eller gør ikke det..
    Jeg kan fuldt ud sætte mig ind i jeres situation og selv om jeg ikke kender dig/jer så gør det ondt at høre nogle giver op, jeg er selv bange for det aldrig kommer til at lykkes for os, nu skal vi ud i det private og betale for flere behandlinger.. men jeg har valgt at tage en pause fra alt de næste måneder, det kan jeg mærke min krop trænger til.
    Men det er pisse hårdt og uretfærdigt at nogle par skal have det så svært… jeg håber stadig på mirakler.
    I er ikke alene

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Joan Divine

      Hej Julie. Tak fordi du deler jeres historie <3
      Det er vigtigt at mærke efter, og jeg forstå godt hvis du mangler en pause <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg kunne heller ikke blive gravid igennem en årrække, men da jeg til sidst gav op og bestemte mig for at læse videre, så blev jeg pludselig gravid! Livet er det der sker mens vi planlægger ☺️ Jeg var 40 år, næsten 41 da jeg fødte min elskede søn❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Prendal

    Føler med jer ❤️ Det gør mig oprigtigt ondt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Åh, hvor gør det ondt at læse dette. Vi har selv været i fertilitetsbehandling og kender til alle op- og nedturene. Jeg ønskede sådan for Jer, at det skulle lykkes. Jeg kender desværre din sorg alt for godt. Mange tanker jeres vej

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Kære Joan,
    Er en af de mange kvinder der også har været turen igennem og det er SÅ psykisk hårdt.
    Jeg valgte at blive den reservemor alle de børn/unge i vores omgangskreds kunne komme til og få hjælp/støtte/kærlighed når der var ting som var svære at sige til forældrene.
    Du skal finde din egen vej – for selvom det er et fælles projekt kan du oftets føle en større smerte ved den erkendelse du er nået frem til nu.
    Man ser barnevogne og lykkelige forældre over alt.
    Men der er børn derude også i Danmark der har brug for dig og dit overskud, som har et svært liv.
    Ønsker dig alt det bedste…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Sender alle mulige gode tanker mod jer! Aldrig har min krop været så presset som gennem fertilitetsbehandling, så forstår godt valget til trods for det er hårdt når ens største ønske ikke bliver opfyldt ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Min søster har været igennem det samme i 7 år både i dk og i udlandet, så gad de op og er blevet gravid på egen hånd…
    så man skal bare tro på det og så slappe lidt af, så kan det komme af sig selv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Joan Divine

      Hej Maria.
      Kan se du ikke har læst mine tidligere indlæg.. Vi kan ikke få børn naturligt.
      Men tak for tanken

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai

    It’s hard to wait around for something you know might never happen, but it’s even harder to give up when it’s everything you want. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Allan Kølby

    Vi gav også op efter adskillige behandlinger, efter 18 års ægteskab var der pludselig gevinst, en dejlig velskabt datter som nu er 31 år, og har givet os et dejligt barnebarn. Så miraklernes tid er ikke ovre. Held og lykke med fremtiden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Jeg kender desværre alt alt for godt din situation. Jeg blev trukket igennem 4 år i helvede med daglige indsprøjtninger, humørsvingninger, vægtstigning, flere k indlæggelser pga. overstimulering og kun negative resultater. Efter 4 år kastede jeg håndklædet i ringen og måtte i en alder af 36 indse jeg aldrig blev mor. Lige indtil en læge gjorde mig opmærksom på ægdonation. I dag har jeg 2 skønne børn, sidste skud på stammen er lige blevet 4 måneder❤️ Hvis ikke du har overvejet eller prøvet denne mulighed skal du være hjertelig velkommen til at kontakte mig, jeg vil hjertens gerne fortælle dig om mulighederne😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    Kære Joan.
    Børn af ikke en menneskeret. Og hvis du bare slapper af. Køber en hund/kat/hest/et faldefærdigt hus til renovering så bliver du gravid.
    Ofte så kommer disse helt sikkert velmenene bemærkninger fra folk som allerede har børn. Og det eneste de gør er at få en til at føle sig ENDNU mere som en fiasko.
    Når man har været igennem 15 fertilitetsbehandlinger, så burde ens krop være blevet gravid. Men det blev den ikke.Og det sidste man har behov for er at høre hvad man bør gøre. For man har allerede gjort SÅ meget. Uden held.

    For 8 år siden stod jeg der hvor du står nu.Vi havde “kun” haft 5 IVF forsøg da jeg besluttede at “nok” var nået.Jeg var ikke med i det mere. Min krop var stresset. Mit sind var stresset.
    Vi besluttede derfor at stoppe med forsøg på “egen krop” og istedet satse på ægdonation i udlandet…
    Den beslutning gav mig ro.
    Praktikken betød dog at vi lige havde nogen ting der skulle overståes før vi kunne hellige dette projekt.

    3 måneder senere stod jeg med en positiv graviditetstest. Og er idag forældre til en pige på 7.
    Resultatet af den mest pinlige omgang pligtsex jeg nogensinde har lagt krop til. Med en sur og uoplagt mand som kom hjem fra en lang aftenvagt. Og en kat der stod og vrælede udenfor døren over at være blevet smidt ud af sengen. Glem alt om forspil, mellemspil og efterspil. Fertilitetsbehandling er ikke særlig frækt. Men det var det her altså heller ikke.

    Ikke desto mindre blev jeg gravid. Det var fandme en syret oplevelse. Mit krop som ikke ville tage imod fine befrugtede æg omhyggeligt forberedt og gjort klar til at den blot skulle ruge dem ud, synes åbenbart at pligtsex af værste og mest ucharmerende skuffe var The Shit…Og kvitterede med en graviditet…Det forstår jeg altså stadig ikke noget af.

    Hvad jeg til gengæld tror jeg – her 7 år senere -forstår, er hvorfor jeg ikke blev gravid i løbet af mine 5 IVF forsøg. Det gjorde jeg da ikke fordi min krop var trængt op i en krog. Den var i højeste alarmberedskab både mentalt og fysisk. Og har sikkert tænkt “OK, jeg skal ihvertfald IKKE smide en graviditet oveni her”

    Jeg synes det er klogt af jer at stoppe nu. Hvis det ikke lykkedes efter de første 15 forsøg. Så gør det det sgu nok heller ikke i et af de næste 15 forsøg.

    Det er til tid at finde plan B frem af skabet. Og hvad den så skal indeholde, det skal I så finde ud af…..Det kunne være ægdonation i udlandet Jeg kender flere som har været igennem mange opslidende forsøg på “egen krop” som er blevet forældre på den måde.
    Men det kan også være at vælge et liv uden børn, med de afsavn som disse uværligt vil betyde. At man har givet op er desværre ikke det samme som at man ikke føler at det mangler. Og jeg tror ikke på at man kan gå fra at ønske sig børn SÅ højt at man gennemgår 15 fertilitetsbehandlinger, og så til bare at accepterer et liv uden børn. Ihvertfald ikke uden at få noget professionel hjælp.

    Uanset, så ønsker jeg jer alt det bedste i fremtiden….eventuelt så kan I jo prøve med noget virkelig træls pligtsex 🙂 Jo mere træls jo bedre. Måske I kunne flytte i en 1-værelses og inviterer svigermor til at bo hos jer og jeres KÆMPESTORE broholmer hund…..

    Masser af kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Joan Divine

      Hej Vibeke. Tak fordi du deler din historie, og er glad for det lykkes for dig/jer, men kan blive lidt stødt over nogle af de ting du skriver, da’ jeg jo så kan se du ikke har læst de andre indlæg jeg har lavet..
      1- Vi kan ikke blive gravide naturligt, hint læs tidligere indlæg!
      2- Vi har 2 hunde og det er også for dumt at komme med den med at man skal købes sig en hund.. man bliver så træt.
      3- Der er mange ting som ikke er en menneskeret, men alting er SÅ nemt at slynge ord ud, når der er lykkes for en selv..
      hvis du havde stået i en anden situation, ville dit svar været noget helt andet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tine

      Hej Joan
      Vibeke mener netop at de ting som “køb en hund, tag ud at rejse, renovér dit hus” er lamme omend velmenende kommentarer, som man ofte får i din situation. Og hun prøver altså ikke at sige, at du skal gøre de ting. Tværtimod.
      Håber du har det bedre, det må være enormt hårdt at være i dine sko❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hvir er det tridst at hører. Men kender de følelser i går igennem. Har selv vlret igennem det og det kostede et ægteskab oveni det. Men bare i har hinanden så i kan tale om jeres tanker følelser så kimmer i igennem det. Sender positive tanker til jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tommy Bækgaard Christensen

    ❤️❤️
    Jeg var også igennem hele møllen. Vi nåede 13 forsøg før vores forhold ikke kunne holde til det mere.
    Så nu sidder jeg hér; 43år, single og barnløs.
    Det var ikke lige det jeg drømte om, da jeg stod ved starten af livet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Joan Divine

      Sender kærlighed til dig, tak fordi du deler <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • En far

    Hej
    At jeg som mand blander mig, er nok fordi jeg læser alt muligt, hele tiden. Men når jeg så læser om en kvinde, som sådan kæmper sin kamp med at blive mor, rører det altid ved noget i mig. Det er så tit, at jeg læser om det par, som bare ikke kan få deres ønskebarn. Og det skærer i mit hjerte.
    Vi er jo i den heldige situation, at børnene nærmest bare vælter ud af min kone. Dog, for hvert barn, har der været 3-4 ufrivillige aborter imellem. Det er virkelig hårdt. Derfor har hun også “kun” født 6 børn. Og nu er vi blevet for gamle til at få flere, så der er blevet (operativ) lukket.
    Når jeg sidder overfor mennesker, som virkelig brænder for at blive forældre, ville jeg ønske, at jeg bare havde det bedste råd overhovedet. Men det har jeg ikke. Jeg kan kun lytte og trøste. Jeg håber, at det lige pludselig sker for alle, som kunne ønske at få børn, men ikke får dem.
    Derfor synes jeg også, at det er SÅ uretfærdigt, når folk får børn, som overhovedet ikke har fortjent det.
    Så kære mennesker. Husk en ting, i alt dette. Lad det aldrig gå ud over jeres kærlighed, til hinanden. Og hvis I nogensinde orker at tænke tanken, er der børn ude i verden, som har brug for kærlige forældre. Og med den utrættelige kamp I har haft, tror jeg, at der er kærlighed nok i jer.
    Jeg ønsker jer al lykke i livet, ligemeget i hvilken skikkelse den viser sig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane Hansen

    Jeg kan kun sige jeg føler det du føler. Selvom vi tog beslutningen for 4 år siden og min sorgprocess er gået fra tårer til en dybere indre sorg. Så er jeg ret tilbage i det virvar af hormoner, følelser, skuffelser, håb, nye skuffelser. Den altopslugende følelse af ikke at være god nok, Ikke kunne levere den ene ting man bare ønsker sig højest i livet. Man føler alle omkring en får børn, man ser babyer overalt. Jeg følte mig som en fiasko, en fiasko som kvinde. Gør det stadig, det bli’r lettere hver dag.

    Men som de andre faktisk også fortæller var det en kæmpe lettelse at tage besluttelsen om at stoppe. Og begynde at planlægge vores liv, bare os to. Og vi har valgt rejser ( undskyld undskyld undskyld) vi vil se hele verden sammen. Det jeg mener er at I må definere jeres liv uden børn, hvad er det I vil opnå, hvad vil kunne fylde jeres liv. Hvis det er rejser, fedt .. Hvis det er adoption, fedt .. Hvis det er golf, fedt … Bare en fælles ny ting som erstatter fertilitetsbehandling. Og det skal jo ikke bestemmes I dag eller i morgen .. Sender jer begge masser af tanker og god energi 💚

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Vi sagde også stop. Og heldigvis. På en sær måse føles det godt selv at have taget ansvar.
    Vi har et rigtig godt liv. Vi har vores egen lille to personers familie. Ja det havde været skønt at være tre, men nu er der så nogen andre ting vi kan.
    Jeg har valgt at se sådan på set at mit liv er en isvaffel, godt nok uden guf og flødebolle, men det er fandme en isvaffel alligevel.
    Sorgen ændrer sig og bliver lettere/anderledes at bære. Og det er en befrielse at være fri for hele tiden at prøve og håbe.
    Et liv uden børn er også et helt og godt liv.
    Pøj pøj til jer begge og sejt gået, både med at prøve og stoppe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Vil ikke skrive så meget…. Bare sende jer begge et kæmpe kram♥️♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majken Valentinsen

    Puha… Jeg føler så meget med dig, har selv været igennem 12 fertilitetsforsøg med dertil hørende nedture og hormonkrop 🙁 Jeg vil dog også fortælle dig hvordan det endelig lykkedes for os, selv om du ikke siger du søger råd. Vi gav op efter det 11 forsøg, der kunne hverken psyken eller kroppen mere. Jeg begyndte at træne igen(styrketræning), det var jeg stoppet med, fordi hver gang jeg fik sat æg op eller noget andet, turde jeg jo nærmest ikke løfte en liter mælk af fare for at gøre noget gal (ja hjernen er ikke rationel, men…) efter et års tid siger min mand til mig om vi ikke skulle prøve en enkelt gang inseminering, men denne gang uden hormoner, hvortil jeg blev gal og svarede at det jo var for dumt, for hvis det kunne lade sig gøre, så var der vel nogen på vores lange rejse der havde sagt at det var en mulighed, når nu de ku se hvor præget af de hormoner jeg var. Men jeg overgav mig, vi blev insemineret ved ægløsning og den var der 1 gang.
    Jeg tror simpelt hen min krop har strittet imod med alt hvad den kunne da jeg fik hormoner, som jeg den dag i dag ikke mener gavner ret mange (har ingen evidens for min udtalelse)
    I dag har vi den dejligste søn på 3, men har også været en lang rejse til at syntes det, da jeg fik en fødselsdeppression, og først nu er ved at komme ud på den anden side af mørket. Tror igen det er det der kæmpe ønske om et barn der clasher fuldstændig med virkeligheden, og den der sygelige trang der opstod for nu at checke om han trak vejret m.m.
    Jeg ønsker jer alt det bedste herfra, og håber I må finde hinanden igen, da man godt kan blive lidt væk i det hele 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mortilmange

    Det er ikke – og har aldrig været og må heller aldrig blive – en menneskeret at få et barn. Det er et under at sætte sine egne børn i verden, se dem vokse op og spejle sig selv i dem – det er et under hver eneste gang, man står med et lille barn i sine arme, men underet er ikke alle forundt, og man må ikke tage det for givet.
    Livet er mangfoldigt og således skal det være.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Jeg kunne heller ikke blive gravid igennem en årrække, men da jeg til sidst gav op og bestemte mig for at læse videre, så blev jeg pludselig gravid! Livet er det der sker mens vi planlægger ☺️ Jeg var 40 år, næsten 41 da jeg fødte min elskede søn❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Joan Divine

      Dejligt for dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Kære Joan,
    Jeg har selv sagt stop efter 6år, eller dvs. min krop sagde også stop for mig. Der er ikke lette løsninger igennem det du/I skal nu – for det er også en kamp.
    Vil ikke skrive en masse ideer eller Quick fixes, først nævnte finder du/I selv og sidstnævnte findes ikke efter min overbevisning.
    Du er ikke alene – og jeg er enormt ked af, at I er “endt” her.
    Dbh. Sanne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puha, føler virkelig med jer. Vi nåede “kun” 2 reagensglasforsøg uden gevinst, og så sagde min psyke nej til flere forsøg.
    Det er hårdt at gå igennem behandling, og endnu hårdere når det så ikke lykkes. Det burde virkelig ikke være lovligt, at man skulle gå gennem det helvede.
    Alt mulig held fremover.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Jeg ved hvad du (I) har været igennem. Vi lykkedes i 14. forsøg. I er stærke at kunne sige STOP. Det er en meget meget meget svær beslutning. Og en kæmpe sorg. Men jeg forstår dig SÅ godt. Kroppen og ikke mindst sindet er træt. Det er en RØV hård rejse. Jeg ønsker jer det bedste. Der var engang én der sagde i alt det her fertilitetshelvede; Find YOUR way! Jeres vej er nu at sige stop. Kæmpe respekt. 🧡 Sorg er kærlighed man ikke kan komme af med 🧡

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Det knuser mit hjerte at høre. I fortjener det så meget!!!😭

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina Skovholm Petersen

    Ville ønske jeg kunne forære jer jeres største ønske! Hvis nogen fortjener et barn er det jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    At opgive en drøm er forfærdeligt hårdt 🌸 jeg håber at tiden vil give jer nye drømme som kommer til at gå i opfyldelse – pas godt på hinanden 🌺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yvonne Divine Søndergaard

    Det er hårdt skat, men som din mor, er det det rigtige at gøre, din krop kan ikke blive ved med at klare det, for ikke at tale om det psykiske skat❤️
    Jeg vil elske dig og acceptere alt det du vælger at gøre,det er kun en selv der bestemmer over sin krop.
    Elsker dig skat❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Kæreste Joan og Michael – jeg har fulgt med hele vejen i jeres kamp for at blive forældre ❤️ Hvor er jeg ked af det på
    Jeres vegne.
    Kæmpe knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    💔💔💔 sender jer de bedste og kærligste tanker

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Sender dig/jer de varmeste tanker og kæmpe knus og et rigtig stort krammer❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth Bonde

    Knus, kram og mange tanker til jer begge❤️❤️❤️
    Take care og pas på dig. Glæder mig til vi ses igen- forhåbentlig snart.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Kære Joan og Michael.
    Det er jo en stor erkendelse og det medfører naturligvis en sorg, der skal være plads til.
    Forhåbentlig vil det også være en lettelse på et tidspunkt, og frigøre energi til andet……når er overskud igen. Livet er nu engang ikke retfærdigt, så det gælder om at få det bedste ud af det man får. Vilkår, familie, uddannelse osv……
    Nu lukker du denne dør, og nye vil åbne sig med tiden.
    Knus og tanker til jer ❤💖🌷

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ingrid

    Hvor er det forfærdeligt synd for dig, føler med dig. Der er ingen ord til at beskrive det.😭😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette nielsson

    Hejsa Joan
    Jeg vil ikke komme med kommentarer til hvad i burde gøre, fordi jeg syntes satme i har kæmpet og jeg kan godt forstå at du vælger at sige stop fordi du er kommet så langt ud at du ikke kan kende din krop mere. Men selvom du ikke kan blive mor biologisk hvor du selv bærer barnet er der masser andre muligheder hvis og når dig og Michael er klar til det. Der er så mange muligheder for at i kan få jeres liv beriget med børnelatter og lykke. Jeg har selv fertilitets problemer så ved hvad du går igennem og det er så hårdt fordi ønsket er så stort. Vi kender ikke hinanden personligt og der er sikkert mange som skriver det sammen som jeg men jeg ønsker jer alt helt og lykke ❤️❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja Karlsen

    ❤️ Masser af knus og kram jeres vej ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Åhh kære, det må være skæbnen at dit indlæg kommer op netop nu, jeg har haft en fornemmelse af at jeg skulle skrive til dig, fordi ingen skal have det, som du har netop nu.
    Jeg ville med glæde bære dine byrde på skulderen, det kan jeg ikke, men jeg kan noget hjælpe din krop til ro.
    Hvis du vil vide mere, eller har lyst, så skriver du bare.
    Mange tanker jeres vej❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Kære Joan..
    Jeg kender jeg ikke udover jeg har mødt dig til et enkelt danseevent med Michael, men jeg har fulgt jeres fertilitetsforløb her på din blog, og hvor gør der ondt at høre, at du ikke får dit største ønske opfyldt. De bedste tanker her fra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    1000 tanker herfra ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anni jensen

    Det gør mig så ondt for dig og jer ønsker jer det allerbedste Knus Anni❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Overstimulering den vildeste smerte