Ny blog med nyt liv

Når fertilitetsbehandling ikke virker..

Idag har jeg været til den skønneste barnedåb, hos veninde Astrid’s lille Theo. Jeg sad ved et dejligt bord sammen med nogle skønne mennesker, og 3 baby’er… Ja og så mig, helt alene og uden baby, jeg sidder og snakker med en sød pige om hele vores fertilitets forløb, som stadig ikke har forløbet som vi gerne ville, det mærkeligste ved det hele er at idag, fik jeg min menstruation… dvs vores andet forsøg på den nye klinik, heller ikke blev til noget 🙁 Havde sådan håbet på at nu, når jeg var gået en dag over at det endelig ville lykke men nej heller ikke denne gang.. Hvis der er noget jeg hader, så er det den følelse af og mærke man godt ved den er på vej, og man bare ikke kan stoppe den dumme mens… jer der har været igennem det ved hvad jeg taler om.

Jeg er simpelhen lige ved at tænke på at stoppe med behandlingerne, vi er oppe på 11 forsøg nu, og jeg føler vi har prøvet alt, indenfor fertilitets området.. Mine tanker går på om der måske er en dybere mening med det ikke kan lykkes for os, og hvor mange gange skal man ligesom blive ved?? hvor meget kan min krop holde til?? Mit sind?? Men bliver bare lidt små skør af alle de hormoner og alle de op og nedture. Vores parforhold hvor meget mere kan vi holde til som par??

Vi har et forsøg tilbage på den nye klinik, jeg vil sikkert fortryde det, hvis vi ikke tar det med… Men lige nu skal vi bare ha’ lov til at være ked af det igen igen…

 

   

Skriv en kommentar

  • Natalie

    åh jeg bliver lidt opgivende når jeg læser alle de, sikkert velmente, råd fra folk som tydeligvis aldrig har været i behandling.. For hvis der er noget man sætter sig ind i, når man er i fertilitetsbehandling, så er det alle de mulige, umulige og underlige tips og tricks til hvordan man da lige kan blive gravid..
    Man har prøvet alt.. desværre lykkedes det jo bare ikke for alle.. og det er desværre bare en sorg ikke alle forstår – forståeligt nok, for hvordan kan man det når man ikke selv har gået i de meget tunge sko…

    Jeg håber inderligt at 3. forsøg bliver lykkens gang for jer – hvis i magter endnu et forsøg selvfølgelig… og hvor er i bare mega seje, at i har kæmpet jer igennem så mange forsøg.. det kræver virkelig et stærkt forhold.

    Kæmpe kram til jer begge – og rigtig skøb artikel fra din mand, i bladet Kimen! Super flot og åbent fortalt.. er sikker på det er til stor inspiration for andre i samme båd.. om ikke andet er det altid godt at vide at man ikke er alene, og få brudt tabuen.

    Kæmpe kram herfra og håb om et mirakel til jer <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra
    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kit

    Spørger måske dumt…men har I prøvet zoneterapi? Jeg har set og hørt det virke for rigtig mange…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Øv øv er så ked af det på jeres vegne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne Andreasen

    Åh hvor jeg ønsker for jer begge to at det lykkes, og at i kan blive stærk sammen som en familie. Jeg krydser finger for jer og beder til ham du ved og at det lykkes i den nærmest fremtid <3<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Kæreste Jer. I er så sødt, kærligt og smukt et par , og det er helt ubegribeligt at I skal kæmpe så meget for at blive forældre – I fortjener det så meget . Behandlingerne er så udmattende , jeg krydser fingre og ønsker og håber alt det bedste for Jer. Ja, som nogle skriver ; husk ro, ingen stress( ved det er MEGA svært ) , god kost , evt. alternative behandlinger som zoneterapi, massage , akupunktur mm . Stort knus og tanker til Jer begge ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maibritt

    Hej Joan…

    Kender dig ikke, men kan sætte mig lidt i dit/jeres sted… Jeg var selv 37 1/2 da jeg endelig blev mor, havde opgivet håbet og vupti var han der…

    Nåede heldigvis kun at blive undersøgt om jeg kunne blive gravid, i den forbindelse fandt jeg ud af at de 2 gange jeg troede jeg måske havde været det -at der heldigvis var falsk alarm…

    Tænker lidt, har din krop og jeres psyke måske brug for en pause? Kan man evt venten med sidste forsøg?

    Håber og Xer for det lykkes for jer, på den ene eller anden måde… Gik i klasse med en adoptiv pige, min bror ligeledes en adoptiv bror… rosinen i pølseenden som min mindste bror gik i klasse med, var så det endelige ventede graviditet.. Nu havde de 3 ønskebørn, to adoptivbørn og et biologisk…

    Så måske man i en periode skal tænke på noget andet, selvom det er hårdt…

    Tanker fra Ribe med pøj pøj

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene Linares

    Jeg føler så meget med jer det er bare ikke retfærdigt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg er ked af at høre at i er igennem så langt et forløb uden held. Har du hørt om gina asberg? Hun er behandler og har hjulpet flere med fertilitet. Jeg har en tid hos hende til næste år. Held og lykke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette ljungvall

    Hej Joan. Trist at læse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yvonne Divine Søndergaard

    Åh, nej skat.
    Jeg har sådan håbet for jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Benjamin

    Hvor kan jeg forstå dig Joan…..det håber jeg du ved.. Kommer jeres næste step efter fertilitets lort:-) må du altid give et kald….tænker og føler med jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Puha forstår udemærket dine tanker, det må være så hårdt. Har I prøvet udlandet? Jeg har en kollega der tog til Tjekkiet og nu venter tvillinger. Det er noget med at de har andre regler for behandling og større succesrate. Håber det lykkes for jer❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lina

    Øv altså. Håber sådan på det lykkes for jer. Blev helt trist af at læse at det endnu engang ikke skulle være. Håber du holder ud og I i sidste ende ender med jeres baby i armene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Hej
    Åhhh hvor gør det mig så ondt at læse dette oplæg. Jeg kan godt forstå dine tanker om at droppe ud af det nu også for din krop og forhold skyld, men tænk nu hvis jeres 3. Og sidste besøg hos klinikken gir pote?? Så kan 2 skønne mennesker blive forædre til den dejligste lille baby. Og ja at komme igennem sådan et fersilitet forløb med alle de hormoner der skal ind og være i din krop er møj møj hårdt. Håber at du via denne blog kan komme af med nogle af dine/jeres frustrationer. Knus Marianne og jeg sender al mulig held og lykke og god karma jeres vej

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny blog med nyt liv