Joan Divines Univers
Vores historie
Jeg fortæller om
Vores rejse med fertilitetsbehandling
Kender du ikke til vores kamp med fertilitetsbehandling på forhånd, kan du her læse et kort sammendrag om vores fertilitetsbehandling fra start til slut. Ellers kan du også læse mine blogindlæg igennem for at få meget mere information og deltaljer om forløbet.
Vores rejse begyndte i 2013 kun 3-4 måneder efter, at vi havde mødt hinanden. Jeg havde tidligere haft graviditet uden for livmoderen og fået fjernet æggelederen, så både Michael og jeg skulle gennem systemet og få taget prøver. Vi fandt ud af, at Michaels sædkvalitet var dårlig, og vi fik at vide, at det kun ville lykkes os at blive gravide med ICSI-behandling. Derfor startede vi dette op og var igennem en masse besøg på forskellige fertilitetsafdelinger.
Det lykkedes mig faktisk at blive gravid i første forsøg og tænkte, at “det var da ikke så slemt igen” – men jeg tog fejl. Jeg mistede desværre barnet i uge 11, og derefter gennemgik vi en masse besøg og opsætninger, hvor der ikke rigtigt skete noget: Der var ikke nogle æg, der ville sætte sig fast. Dog blev jeg gravid igen på et fryseæg, men igen mistede jeg barnet – denne gang i uge 6 – og senere blev jeg igen gravid på et fryseæg, som jeg mistede i uge 7. Vi sluttede altid samme sted som sidst, hvor vi enten mistede barnet eller stod med en negativ graviditetstest i hånden. Det tog meget hårdt på os begge – og efter 8 år besluttede vi os for at kaste håndklædet i ringen og opgive drømmen om et barn, da vi simpelthen havde været for meget igennem med opsætninger, æg, sprøjter m.m.
Jeg opdaterede min blog om vores beslutning, som jeg fik en masse søde beskeder om. Der var en del personer, der uafhængigt af hinanden skrev, at vi ikke måtte give op, før vi havde prøvet en bestemt klinik i Rusland, nemlig O.L.G.A. Fertility Clinic. Dr. Olga Zaytseff holdt seminar i Malmø, så Michael og jeg tog derover for at høre, hvad hun havde at sige – det kunne jo ikke skade. Udover seminaret fik vi også en samtale med Dr. Olga Zaytseff, og det åbnede vores øjne på en helt ny måde – vi fik mere viden på en time end på 8 års behandling i Danmark! Vi besluttede os derfor for, at vi ville give det et allersidste forsøg i Rusland, og så måtte det briste eller bære.
Vores første tur til Rusland var i januar 2020, hvor vi også mødte bump på rejsen. Det var meningen, at vi skulle komme tilbage i februar og få lagt æg op, men de havde taget celleprøver af min livmoder og fundet ud af, at jeg havde “complex hyperplasia uden atypia”, som betyder, at jeg havde 3% risiko for at udvikle æggestokkekræft. Derfor skulle jeg i behandling hurtigt muligt og på medicin i 6 måneder, inden min krop var klar til en graviditet. Imens kom Corona, og jeg måtte vente yderligere 3 måneder med at komme til Rusland, hvor jeg fik at vide, at jeg nu “kun” havde 1% risiko for at udvikle æggestokkekræft. Jeg skulle derefter fortsætte yderligere 3 måneder med medicin – men derefter kunne jeg så komme tilbage i november 2020 og få lagt æg op.
Den 18. november 2020 fik vi lagt æg op, hvor jeg blev gravid i første forsøg – og siden har vi fået vores dejlige søn Felix Karl efter en meget lang fertilitetsbehandling.
Vores baby kom til verdenen
Forløsningen
Siden, vi stod med den positive graviditetstest i hånden, var vi til en masse scanninger. Her slog det fineste lille hjerte – det var simpelthen så vildt og så uvirkeligt. Tænk engang, at vi havde lavet en baby!
Vores lille blob, Felix Karl, kom til verden den 22. juli 2021 i uge 38, så ikke før tid. Han kom dog før, vi som sådan var helt klar selv – men det bliver man vel aldrig!
Nyt på bloggen
Fertilitets seminar i København
Det er med stor glæde jeg kan fortælle jer at Olga endnu engang kommer til København og afholder Fertilitets seminar. Det bliver holdt på hotel …
Ferie med Børn
Igår lavede jeg et opslag på min Instagram om hvor mange der faktisk syntes det er hårdt at holde ferie med deres børn og glæder …
Olga fertilitetsklinik åbner på Cypern
Det er jo bare helt fantastiske nyheder, som jeg er sikker på vil hjælpe mage flere med at få deres ønske opfyldt<3 Det er også …