Jeg er blevet tilbud og været med i et tv program ang Fertilitets behandling, jeg ved ikke helt hvordan og hvorledes pt, nu var det bare også en forespørgelse om det var noget jeg/vi kunne tænke os at deltage i. Min første tanke er ja, hvis programmet sætter fokus på de rigtige ting, som vi der er igennem det, går igennem, gir det mening?? Det vigtiste for mig er at man får brudt det tabu som er omkring fertilitets behandling, hvilke jeg ved mange går med, inkl mig selv før vi gik ud og fortalte om det. Og hvor er jeg glad for vi gjorde det, ville ønske alle havde modet til det. Jeg skal nok holde jer opdateret ang programmet.
Lige en opdate ang vores forløb:
Jeg er stadig på mini piller (cerazette) 2 om dagen for at blive nedreguleret, Planen er at jeg skal stoppe med dem den 15 September (dagen før min fødselsdag 😉 Derefter starter vi op lige omkring den 1 Oktober. Ihh bliver altså lidt spændene. <3
Ja jeg ved godt det er over 6 måneder siden jeg sidst har delt mine tanker og noget af mit liv med jer. Og det er der sådan set en rigtig god grund til. Jeg skriver jo ikke om hvad jeg har fået til aftensmad eller hver gang jeg har købt nyt tøj, det er der nok blogger som gør meget bedre end jeg.
Nej det som min blog mest er baseret på, er projekt baby. (i kan læse min tidligere indlæg, hvis i ikke ved hvad jeg snakker om)
Jeg er tilbage på bloggen for en kort stund, ved ikke om jeg bliver ved, men lige nu har jeg noget på hjertet, som har fyldt rigtig meget det sidste stykke tid, og føler jeg har brug for at fortælle det til jer, måske er der nogle i samme båd?
De sidste 5 år har Michael og jeg gået på en offenlig klinik, vi sluttede vores forløb i Februar i år, i alt har vi været igennem:
1 IVF forsøg
6 ICSI forsøg
3 fryseæg forsøg
Det har været et sindsygt forløb, bare jeg tænker tilbage på alle de hormoner jeg har flydt min krop med, tør jeg slet ikke tænke på, jeg kan også bare tage et kig på kroppen så er jeg ikke i tvivl om den har ændret sig, ikke til den bedre side, men var der nu kommet en baby ud af det, ville jeg være totalt ligeglad.. Nå men det jeg vil fortælle jer nu, tar hele vores forløb i en helt ny retning, og jeg er stadig i chock over det, og føler bare vi har spildt 5 år på forkert behandling.
I Maj månede startet vi op på en ny klinik, som vi havde fået anbefalet, jeg føler mig tryg ved første samtale, hvor de siger vi starter helt forfra med nye blodprøver og nyt test, og en kikkert undersøgelse af min livmoder, hvilket jeg IKKE har fået lavet før, selvom jeg har sagt hver gang efter et mislykkede forsøg, om det måske ikke er noget galt, hvilket de hver gang slog hen og sagde, i er bare uforklarlige barnløse, og det er bare et spørgsmål om forsøg, så ville den være der.. For 2 måneder siden får jeg svar på min undersøgelse og desværre viser den at der er tegn på Endometriose.. Åhh nej, mit liv går fuldstændig i stå et kort øjeblik da’ jeg får det at vide, jeg tænker hvorfor har de aldrig testet for det på den offenlige klinik? Hvorfor har vi brugt 5 år på forkert behandling??? ( forkert behandling: jeg har altid været på kort skema, har man Endometriose skal man nedreguleres først) Det er simpelhen ikke til at forstå, jeg er så ked af de ikke har taget sig tid til at teste for det, før vi gik igang, så ville vi måske allerede havde haft vores ønske baby. 🙁
Vores forløb har denne status nu, at den nye klinik har sat mig på mini piller, (2 om dagen) hvilket jeg i starten syntes var meget mærkelig, men når de forklare det giver det ret god mening, min krop skal nedreguleres og det skal den i 3 måneder før vi kan starte op igen, åhh hvor ville jeg ønske vi var startet her, for 5 år siden, så er jeg sikker på det hele havde set helt anderledes ud.
Hvis der sidder nogle derude, som har været igennem rigtig mange forsøg, og det stadig ikke er lykkes for jer, så vær sød at få lavet en kikkert undersøgelse, selvom de offenlige klinikker ikke anbefaler det, så gør det for jeres egen skyld<3 Skriver gerne klinikkens navn i privat besked.
Tak fordi i læser med, og vi giver ikke op endnu <3
Så går vi snart ud af 2016, når jeg ser tilbage på året, er det lidt med blandet føleser..
Jeg har været så heldig at være ude at rejse en del, hvilket jeg elsker, tror jeg har nævnt det før;) jeg har bla været tilbage i fantastiske Miami, for at besøge Michaels’ bror Thomas som skulle giftes i disse smukke omgivelser. Været makeup artist på et Playboy work shop, sammen med min gode veninde Pernille, som jeg fik med som model. Turen gik også til Spanien på dance camp, hvor Michael skulle undervise. Til sidst Cypren sammen med min dejlige nevø, som stadig bor hos hos:)
Men 2016 bød desværre også på nye skuffelser ang projekt baby..
Vores drøm om baby er ikke blevet virkelighed endnu, selvom vi har brugt en del icsi forsøg og vores sidste fryse æg, vi er oppe på 8 forsøg nu.
Vi tror hele tiden på at det nok skal lykkes, men bagerst i mit hovede, går jeg også med en lille dum tanke, at hvad nu hvis det aldrig sker.. For at være helt ærlig, så er der nok ikke noget jeg heller vil, end at blive Mor, men med så mange nederlag er det snart svært at holde hovedet højt. Jeg er nok en af dem som går med mine tanker indeni mig selv, jeg får tit af vide af andre at de syntes jeg klare det rigtig flot, og virker utrolig stærk.. Det er nok bare sådan at jeg har det bedst.. men bag den stærke Joan, er der bestemt også en Joan som tit græder, men det sker altså kun herhjemme bag lukkede døre, og nogle gange også overfor Michael.
Jeg bliver nød til at fortælle jer noget, jeg ikke har sagt endnu. Men der er så mange derude som følger med i vores projekt baby, og hepper og krydser fingre for os, i er så skønne.
Så her får i en opdate: I Oktober månede blev vi gravid med vore sidste fryse æg, de eneste vi fortalte det til var vores familie og meget tætte venner. Men desværre i uge 6 faldt mit HCG tal, vi nået lige at blive så lykkelige og så ned i et sort hul igen, vi troede så meget på det og det var vores sidste fryse æg, det hele passede så perfekt.. men desværre blev det heller ikke denne gang..
2017 kan vel kun blive bedre…
Jeg har taget et valg om at fokuser på noget helt andet, jeg er startet på uddannelse som kosmetolog, noget jeg har tænkt over længe, og her i December blev det en mulighed, jeg arbejder stadig som fotograf, jeg er rigtig glad for mit samarbejde med bla. Se&Hør og Ekstra bladet, og div udenlandske blade, det syntes jeg er spændende, men jeg mangler noget ved siden af, da’ det jo ikke er hver dag jeg laver billeder, og jeg er ikke god til bare at gå nogle dage og lave ingenting, så kosmetolog passer jo godt sammen med jeg også laver negle, jeg har min egen lille biks hjemme, så hyggeligt.
Så glæder mig til at bruge 2017 på ham her, han betyder alt og sammen er vi stærkest, selv når det hele ser sort ud med projekt baby, glemmer vi ikke hinanden. Tænk vi lige har haft 5 års dag <3
Sender en masse kærlighed ud og ønsker jer alle et godt Nytår <3
I år holdte vi jul sammen med Michael’s forældre i Hornbæk, det har vi faktisk gjort de sidste 4 år, men i år var vi kun os 4, (eller 6 med de 2 skønne hunde) hvilket var super hyggeligt. Det var meningen vi skulle holde hos min familie i år, men da’ jeg hørte mine svigerforældre skulle være alene, stod det klart at vi skulle holde jul sammen med dem <3
Vores dag startet hos Henrik og Mette Blomsterberg. Henrik har fødselsdag den 24 dec, så de laver altid åben hus og lækker brunch altid hyggeligt.
Bagefter tog M min svigerfar og jeg i Kirke, hvilket jeg ikke har prøvet så mange gange før, det ligger ligesom ikke til min familie, men det var faktisk rigtig hyggeligt, selvom kirken var proppede og det var simpelhen så varmt derinde. Da’ vi kom hjem havde vi lige et par timer før vi skulle igang med maden, selvom min svigermor Anne havde lavede det meste klar;) Så var vi ellers klar til en skøn aften<3
Skal lige hilse og sige at hverken Prinsessen Angel eller Prinsen Legolas, var specielt glad for den nissehue, den var kun lige på til de her billeder, de ser nu heller ikke så tilfreds ud haha:)
1 juledag stod på ren afslapning, julefilm og bare ren hygge uden stress;)
Idag har jeg brugt dagen på mig selv, M er til julefrokost og noget med noget fodbold turnering, og kommer først hjem i morgen. Så Angel og jeg har hyggede og set serier, totalt hygge <3
I dag udkom nok den mest ærlige artikel om vores Fertilitets forløb, set med Michael’s øjne. Jeg er simpelhen så stolt af ham, at han som mand kan sætte ord på det han går igennem, er helt fantastisk. Da jeg for få dage siden, fik den tilsendt til gennemlæsning, kunne jeg bare ikke holde mine tåre tilbage, det er simpelhen så stærkt og følsomt, når man prøver at sætter ord på hvor hårdt det er og være igennem et fertilitets forløb som par. Men går igennem alle former for op og ned ture, håb og drømme til gang på gang at få revet sit hjerte ud 🙁 Og alligevel kæmper man igen og igen, for man ønsker bare så højt det her lille barn. Det er så hårdt, for noget som er så let for mange andre, er en kæmpe kamp for os.
Jeg kan huske i starten af vores forhold, at Michael sagde til mig, hvordan jeg havde det med børn og om det var noget jeg gerne ville ha’, da’ han viste at det var et af hans højeste ønske. Jeg kan huske jeg sagde det ville jeg bestemt rigtig gerne, for nu havde jeg endelig fundet en som jeg gerne ville ha’ børn med. Det hele var jo perfekt… Vi havde aldrig i vore vildeste fantasi troede, at det ville ta’ snart 5 år og 7 Fertilitets forsøg, men vi bliver ved med at kæmpe.. for vi ved det nok skal lykkes <3
Gør jer selv en tjeneste at købe BT idag, det er simpelhen den mest vidunderlige artikel.
I sidste uge havde jeg besøg af min dejlige søster, nice og nevø fra Jylland, det er længe siden jeg har set dem, ca 1 1/2 månede.. puha var tæt på at dø.. Jeg er bare en af de personer, som ikke kan leve uden min familie ret lang tid af gangen.. De gir mig så meget ny energi hver gang jeg er sammen med dem
Denne uge bliver der jo sat fokus på Knæk cancer, og mine 2 nevøer har jo haft det meget tæt inde på livet, begge deres bedsteforældre på faren’s side har tabt kampen til denne forfærdelige sygedom, det var virkelig en hård tid for dem begge.. Nicolaj og jeg sad lige og snakkede det hele igennem idag, og jeg kan kun tænke mig til hvor hårdt det må være, at ens familie eller venner får den forfærdelige sygedom, idag læste jeg på facebook at en af mine tidligere modeller havde sagt farvel igår, han havde kun været syg kort tid:( Lad os nu snart få knækkede den kode.. Vi taber simpelhen alt for mange skønne liv<3
Vil lige fortælle jer, at jeg de sidste 3 uger er startet til Akupunktur hos en rigtig sød og dygtig dame ved navn Qunhui Mao, hun er har mange gode resultater med hensyn til hjælp mod barnløshed.
Jeg har længe kiggede efter en, som havde rigtig gode resultater, da’ jeg ikke ønsker at gå til hvem som helst, men en som har forstand på, lige netop fertilitetsbehandling, hun er meget grundig og den første samtale skulle hun vide alt hvad vi havde været igennem og hvor mange æg de fik ud og hvor mange der overlevede til blastocyster, hvor meget medicin/hormoner jeg fik for at finde ud af hvad for en behandling som passede lige til mig. Så ved man bare hun er seriøs og gerne vil hjælpe en.
Om det her gir resultater, ved man jo ikke, men syntes det er vær at gi’ et forsøg. 🙂
Her er hendes hjemmeside: Mao hvis i kunne tænke jer at læse mere om hende <3
Jer som har læst med på bloggen, ved jo at jeg lige har været på ferie på Cypren sammen med min nevø, en skøn og dejlig tur. Men men men har ikke lige haft det store overskud til at opdatere bloggen da’ jeg desværre har fået en dum virus med hjem fra min ferie, som jeg håber snart er ovre..
Nå men nu til noget mere spændene..
På turen fik jeg snakkede en del med min nevø Nicolaj om at jeg syntes jeg skulle flytte over til mig, så snart han havde mulighed for det, han har de sidste par måneder arbejdet på fabrik, efter han kom hjem fra 6 mdr i Spanien, jeg syntes jo han skal noget mere med hans liv, end at arbejde på fabrik resten af hans liv, og skæbnen ville så at han “desværre” blev fyret, da’ han kom hjem, de havde nedskæringer og han var en af de sidste som blev ansat.. Men tror i ikke lige Moster blev glad, da’ han ringede og sagde det:))) Så her i weekenden skal Michael og jeg over til hans fødselsdag og så tar vi ham med tilbage Søndag:). Jeg er så glad for at få noget af min familie tæt på mig, det bliver så hyggeligt.
Og fik jeg sagt jeg har allerede skaffet ham et job, syntes sq selv jeg er en ret god moster :))
I morgen har vi vores sidste dag hernede i varmen, vi har haft det rigtig skønt, efter vi ankom på det rigtige hotel:) Det er helt dejligt med et toilet som virker og ingen børn som tisser i poolen:)
Men jeg kan godt mærke at jeg begynder at savne Michael, 11 dage er nok det længste vi har været væk fra hinanden, så glæder mig til at kysse på ham <3
Det væreste ved, ved at være her, er alle de dyr man får lyst til at redde.. Vi har været med til at få en dyrlæge til en kat, som mangle det halve af kæben:( den har det heldigvis meget bedre. Vi har reddet en skildpadde Idag, som er kommet tilbage til sumpen, hvor den plejer at være.. Jeg vil rigtig gerne redde 8 hvalpe med det bliver simpelhen for dyrt, og man ved aldrig om de får lov til at komme ind i Danmark. :/
Jeg glæder mig til at komme hjem til min egen dejlige Chihuahua Angel, hun skal ha’ så meget kærlighed<3
Kan desværre ikke oploade nogle billeder, da’ nettet er så dårligt hernede:/
Min skønne tur med min nevø, startet rigtig dårligt, har ikke prøvet noget ligende før..
Da vi ankommer får vi tildelt et helt andet hotel, end det vi havde bookede, vores guide fortæller os så i bussen at, det hotel vi skulle ha’ været på var over bookede.. Men han siger til os at det vi kommer på, er samme standart som det vi havde bookede hjemmefra.. Vi kan se med det samme da’ vi ankommer med bussen, at det slet ikke er i nærheden af det andet hotel.. Vi aftaler med guiden at vi bliver en nat, og så må han få os bookede på samme standart som det vi skulle ha’.. dagen efter er der stadig ikke noget nyt, men vi får lovet at der vil være et værelse dagen efter.. Og kan vælge en gratis tur vi gerne vil på, pga de ikke kan gøre noget, jeg vil bare ha’ det jeg har betalt for.. Jeg er ved at få stress. Nu skal i høre om det her hotel.. Guiden sagde det var 4 stjerner, med vi kan jo alle Google, det er kun 3.. Med pil nedad.. Maden bliver serveret udenfor, og der er fyldt med dyr i det.. Toiletterne virker ikke, man må ikke komme papir i så stopper de til. Personalet har ikke fået løn i en uge, så rengøring er der ikke meget af.. Der var en lille dreng som tisset i poolen, personalet gør ikke noget, det er op til forældrene, dagen før vi kom var der en lort i poolen personalet fjernet den bare med et fiskenet.. Omg!!
Vi har idag endelig fået vores rigtige hotel, det er helt som det skal være, virkelig lækkert i forhold til det andet, så nu 2 dage efter ankomst kan vi endelig holde vores ferie..
Vi skriver helt sikkert en klage til Wow travel, så snart vi kommer hjem.
Søde dejlige læser, i gir mig så meget mod på ikke at gi op, og blive ved med at kæmpe, jeg er så taknemmelig over alle de søde beskeder jeg har fået, bliver simpelhen så rørt over dem, og har fået en klump i halsen mange gange, når jeg har læst dem. <3
I får lige en lille sang fra mig, som jeg har lavet for en del år siden, men den passer bare så godt ind lige nu, både hvordan jeg har det og det med at man skal blive ved med at kæmpe <3 denne her sang, er helt klar en af de bedste sange jeg har lavet. Normalt var det en dance sang, da’ det var de vi lavede dengang tilbage i 2002 ca. Den er senere blevet lavet om til en lidt mere rolig stil, håber i tar godt i mod den<3
Whereever we are.
Teksten er skrevet af Daniel M og Joan Divine Produceret af Wishoff.
Sådan så vi ud tilbage i ca 2002:) dejligt minde og en fantastisk tid<3
Jeg har de sidste små 14 dage, haft det rigtig øv, jeg har haft smerter i mine led, mest i nakken, kvalme og svedeture og jeg har bare været så træt at jeg bare havde lyst til at sove, eller bare være i et mørkt rum.. Hvis folk ikke ved det, ville de ikke kunne se det på mig, jeg er fantastisk til at skjule, hvis der er noget galt med mig, vil ikke ha’ medlidenhed. og vil gerne kunne klare hele verden.
Jeg var ved min læge idag, og som jeg lidt havde forventet, sagde han at jeg ikke virkede syg, men mine symptomer virkede på ham som stress.. Stress tænker jeg.. det har jeg ikke, for det har jeg jo altid bestemt mig for, at det skulle jeg ikke ha’.. Da’ han så spurgte om jeg var deprimeret, sagde jeg ja kun pga projekt baby, som ikke vil lykkes.. Han sagde at vi skulle se tiden lidt an, om jeg ikke fik det bedre, ellers skulle jeg komme igen.. Hmm så sidder jeg her, uden svar på noget som helst.. Jeg føler mig syg uden at være syg åbenbart.. Mit liv min krop min hjerne spiller mig et pus, jeg kan ikke rigtig finde hovede og hale i noget som helst..
Jeg ved ikke om jeg kan overskue at gå igang med endnu et projekt baby, jeg ved ikke om jeg skal starte på frisør uddannelsen igen, har på det sidste tænkt på at gøre den færdig.. Lige nu ved jeg bare jeg ikke har energi til det, heller ikke til bare at tænke på det..
Men på den anden side, er der jo aldrig noget som er kommet let til mig, jeg har lige siden skolen altid skulle kæmpe, bare for at komme igennem. Mine lærer syntes nu heller ikke jeg var så fantastisk, min matematik lærer kalde mig en dag for tude marie, fordi jeg som altid ikke kunne svare på det, jeg blev spurgt om, og måtte fælde en tåre.. Jeg blev sent til ekstra undervisning, så føler man sig bare ved siden af de andre i klassen.. Jeg har altid vist jeg ikke var helt god nok i skolen, derfor valgte jeg heller ikke at forsætte efter 9 klasse. Når man ikke er en af de bedste i klassen, bliver man heller ikke den populære pige, så jeg holdt mig meget for mig selv, havde et par veninder, men min bedste veninde gik i en klasse under mig, hende har jeg stadig idag, hun betyder meget for mig. Vi startet sammen i model og strip verden. Da’ jeg fik at vide, at jeg kunne leve af og lave show og model arbejde i starten tænkte jeg, mig?? for har nu aldrig syntes jeg var pæn eller god nok til det. Mit tilbage vende problem..
Nå men for at vende tilbage, til det med at skulle kæmpe, så overrasker det mig ikke rigtig at jeg ikke bare bliver gravid, sådan bum.. Jeg er ikke vokset op, men at få alt foræret, men at man skal kæmpe for at få noget til at lykkes her i livet.
Men lige nu, skal jeg lige forholde mig til hvordan jeg får det bedre.. Men kan jo også tænke sig selv syg, og den vej vil jeg ikke ned ad..
Jeg rejser til Cypern i 11 dage på Fredag, sammen med min nevø, håber det hjælper mig lidt med at få samlet mine tanker, og komme tilbage på rette spor igen <3
