Min graviditet del 1

De fleste af jer som følger med herinde, ved jo godt hvordan jeg blev gravid, ellers må i ligge hoppe et par indlæg tilbage;)

ÆGOPLÆGNING

Jeg skulle blive i Rusland 4 dage efter min ægoplægning, da’ min billet først var hjem Søndag da’ der ikke var så mange fly fra Rusland pga Corona, det passede mig helt fint da’ jeg brugte det meste af min tid på at slippe af og gi’ mit lille nye fine æg, den bedste chance for at blive til noget. Den første dag efter ægoplægning blev jeg på mit hotel værelse og så netflex, og med begge ben oppe, ja man gør jo alt for at holde på det fine æg;). Jeg var kun lige ude om aften for at spise, og så hjem i seng igen. Dagen efter skulle jeg lige ud og bevæge mig lidt, og bare få noget luft. Det var en mega mærkelig følelse da’ man jo hele tiden er bange for at gøre noget “galt” men vil jo for alt i verden bare passe på sit æg, altså ikke at det kan falde ud, men man kan alligevel ikke helt slippe tanken..

Der er en regel når man får lagt æg tilbage i Rusland: de først 12 uger hedder det afslapning, dvs ingen form for motion udover du må gå ca 40 min hver dag delt op i 2 gange, helst ingen sex de først 12 uger av av, men det er noget med at livmoderne ikke må trække sig sammen unødvendigt… så kan man tænkte lidt over det;) Men for mig som er vant til at gå de 10.000 skridt hver dag, må jo lige sætte det lidt i bero, og kun gå 2 gange 20 min.. Igen man passer jo på sit æg:)

Min hjemrejse gik okay, dog var der lidt stress på med at nå det sidste fly da’ det først var forsinket, så jeg måtte løbe lidt og blev helt overraskede over at min mave lige pludselig hævet op til dobbelt størelse.. lige der kunne jeg godt forstår hvad de mente med at holde kroppen i ro.. Så det blev mit mål de næste 12 uger, hvis vi altså kommer så langt…

TESTDAG

Da’ jeg kom hjem var det jo bare at vente til testdag.. som jeg jo har prøvet sååååå mange gange før, men alligevel kunne jeg ikke helt slippe tanken om alt det forarbejde de havde gjort i Rusland (som jo endte med at tage 9 måneder) (læs tidligere indlæg) Det måtte da’ for pokker ha’ gjort en forskel, men jeg var ikke mindre nervøs af den grund.. dagen før min blodprøve, syntes jeg at jeg kune mærke lidt kvalme men havde faktisk lovet mig selv IKKE at teste før min blodprøve.. meeen jeg kunne jo ikke helt lade være.. Jeg tog en test Søndag morgen, og der gik ikke længe før der var 2 streger på testen, jeg var virkelig lykkelig i dette sekund, men så kom frygten indover mig igen, for det her var jo kun starten, det kunne jo så hurtig gå galt igen, som det har gjort så mange gange før.. hvad nu hvis blodprøven var alt for lav, og det endte i en bio.. Ihhh altså de tanker.. Jeg tænke lidt over om jeg skulle fortælle Michael det, eller og vi skulle vente og se hvad blodprøven sagde dagen efter.. Så kom jeg i tanke om det var første Søndag i Advent og så kunne jeg jo pakke den ind som en gave?? ideen syntes jeg selv var pisse god, og tænkte det gør jeg sq, vi skal og må tro på det.

Michael blev jo selvfølgelig helt vildt glad, bortset fra han lige et kort øjeblik troede det var en fodfil, fordi den vente forkert:)) vi kiggede på hinanden og det øjeblik tænkte vi begge.. “den er der sq denne her gang”

Dagen efter var det jo den “rigtige” testdag.. puha den dag er altid hård, for man får taget blodprøven om morgenen (hvis man gerne vil ha’ svar samme dag) og så få man først svar efter kl 13.. det føltes som flere år at gå og vente. Men jeg da’ klokken slog 13.00 ringede jeg ind, jeg var ikke en af de første da’ der var ventetid på telefonen.. ihhhh altså, i denne situation har man ingen tålmodighed:) men da’ jeg til sidst kom igennem og sagde mit navn og person nummer, kunne jeg høre på den søde dame at den var positiv, da’ hun helt lyste op i stemmen.. Ja Joan den god nok, og dit HCG er perfekt det er på 237!! what tænkte jeg det er for vildt, det havde vi ikke prøvet før alle de 3 gange vi var gravide var de på 112- 50 og 55. Så det her tegnet jo bare perfekt.. Vi blev tilbud en scanning i uge 6 og der var jo ikke så længe til, men jeg bookede alligevel 2 blodprøver mere, for at være sikker på mit HCG steg som det skulle. og det gjorde det, nøøj hvor vi glædet os til at få den scanning, og tænk hvis alt er godt og der er hjerteblik:))

DEN FØRSTE SCANNING

Dagen var kommet for den første scanning, vi var simpelhen så nervøse.. tænk nu hvis det hele spiller os et puds, og der ikke er noget alligevel, og de blodprøver jeg har fået taget ikke har været rigtige tal.. Op på briksen med dig Joan og lad os se hvad der gemmer sig derinde sagde den søde læge.. Det skulle ikke gå mange sekunder før, vi kunne se det lille mirakel inde i MIN mave, og med det fineste lille hjerte der slog, det var simpelhen så vildt og så uvirkeligt. Tænk engang vi havde lavet en baby!! ja ja godt nok med hjælp fra Olga, men det var vores lille baby inde i maven, da’ dog mest af alt på dette tidspunkt ligende en lille And:). Men smuk og helt perfekt var vores lille baby <3

FORSÆTTELSE FØLGER… 🙂